Den 4. august er Charlotte Villum Henneberg tiltrådt som ny administrerende direktør hos Samson Agrolize. Det oplyser den midtjyske virksomhed i en pressemeddelelse.
Samson Agrolize er en del af Samson Group A/S, der producerer gyllevogne. Virksomheden er eneforhandler af Samson i Danmark og Sverige.
Charlotte Villum Henneberg kommer med en omfattende erfaring fra landbrugsmaskine-branchen. Senest har hun været administrerende direktør hos maskinleverandøren Dansk Maskincenter, hvor hun har drevet fusionen af fire virksomheder.
- Efter at have lært Charlotte at kende, er det tydeligt, at hun har værktøjskassen i orden og styr på hvordan man driver en salg- og serviceforretning. Samson Agrolize A/S & AB er heldigvis i forvejen stærke forretninger, så Charlotte får et stærkt fundament for den videre udvikling af virksomheden, udtaler Samson Groups administrerende direktør, Lars Henriksen.
Samson Group består foruden Samson Agrolize af fabrikantselskaberne Samson Agro, Samson Agro Sasy og Samson Agro SP Z.o.o.
