23948sdkhjf

Lettere vej til tekniske efteruddannelser i metalindustrien

Ny hjemmeside gør det nemmere at finde de rigtige efteruddannelser på det tekniske område

Ofte er det noget af en jungle at finde de fagmoduler, man har brug for til at efteruddanne medarbejderne i sin virksomhed. Det gælder både for metalindustrien og installationsbranchen.

Nu bliver de tekniske efteruddannelser lettere at finde frem til, efter at hjemmesiden BygOvenPå er blevet bygget om og har fået nyt design.

Bygovenpå er en hjemmeside, der giver overblik over uddannelsesmulighederne på de tekniske og udvalgte merkantile akademiuddannelser. Du vil også kunne læse om fordelene ved som faglært at bygge oven på svendebrevet med et eller flere fagmoduler.

Fokus på de tekniske efteruddannelser

- Ofte har den slags informationssider samlet en bred vifte af efteruddannelser, der favner alle faggrupper. Fordelen ved det her site er, at det er fokuseret på de tekniske efteruddannelser, som vi ved vores medlemsvirksomheder gør flittigt brug af, siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelseskonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, der i sin tid var med til at udvikle hjemmesiden.

BygOvenPå startede som et udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Maskinmesterskolerne, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Byggeri, Dansk Metal, LO, HK, Teknisk Landsforbund, Dansk Elforbund, FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), Konstruktørforeningen og 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08