23948sdkhjf

Efter underskud på rørfabrik: Nu går direktøren på fuld tid

Mangel på markedsføring er hovedårsagen til et dårligt 2021/2022-resultat i den lille familieejede virksomhed Korinth Rørfabrik på Fyn.

Korinth Rørfabrik leverer rør til store industrielle udsugningsanlæg, og regnskabet for 2021/2022, der netop er offentliggjort, viser et underskud før skat på godt 800.000 kroner.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Og det er selvfølgelig utilfredsstillende, erkender direktør Christina Vognsgaard til avisen.

- Vi har været lidt for vant til at ordrerne "kom af sig selv", og vi har ikke fået reageret i tide, når de udeblev. Vi har nok været lidt forkælede. Men det gør vi noget ved nu, siger Christina Vognsgaard, der ejer virksomheden sammen med sin bror og sin mor.

For at få rettet skuden op har Christina Vognsgaard besluttet sig for at opsige sit job som lærer for at gå på fuld tid som leder af virksomheden.

Da hun startede i direktørjobbet den 1. marts 2022 var det på deltid. Planen var, at direktørjobbet skulle kunne klares som et bijob - men den holdt altså ikke.

Link til originalartikel KLIK HER

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079