23948sdkhjf

Forventet vækst hos Danish Aerospace Company

Omsætningen hos Danish Aerospace Company steg i første halvår med 7 procent til 11,0 millioner kroner.

På bundlinjen gik det endnu bedre. Her steg driftsindtjeningen (ebitda) med 127 procent til 0,6 millioner kroner, og resultat efter skat og afskrivninger endte på 0,3 millioner kroner, hvilket er forbedring på 1,1 millioner kroner i forhold til første halvår sidste år.

- Første halvår af 2022 har været spændende med indgåelsen af Axiom Space, Inc.-kontrakten. Dette er noget, vi har arbejdet henimod i flere år, og at det endelig er lykkedes, betyder kolossalt meget for firmaet og vores medarbejdere, og det giver mod på mere, siger administrerende direktør, Thomas A. E. Andersen.

Axiom Space er en privat rumfartsinfrastrukturudvikler, som skal bygge kommercielle moduler til den Internationale Rumstation (ISS). Her skal DAC levere motionsudstyr til astronauter.

- Med kontrakten har vi fået bekræftet vores førerposition indenfor kommercielt motionsudstyr til bemandet rumfart, samt vist at vi er stærkt positioneret i det nye og voksende kommercielle rumfartsmarked - og der er indtil flere andre mulige kunder derude, siger Thomas A. E. Andersen.

DAC fastholder efter første halvår forventningerne om en omsætning i 2022 på 24-27 millioner kroner, og en driftsindtjening (ebitda) på 3-4 millioner kroner.

Danish Aerospace Company A/S
Regnskabsår 1. halvår 2022 1. halvår 2021
Valuta Mio. kroner Mio. kroner
Nettoomsætning 11,0 10,3
Driftsindtjening (ebitda) 0,6 0,3
Bruttofortjeneste 8,4 7,6
Resultat før skat 0,5 -0,9
Årets resultat 0,3 -0,8
Status balance 29,4 33,6
Egenkapital 19,7 19,0
Antal ansatte 25 25
Kilde: DAC

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064