23948sdkhjf

Det sker: Workshop: Presale – en vækstvej til det offentlige marked

Den offentlige sektor i Danmark har et årligt indkøbsvolumen på knap 300 mia. kr. Uanset om du handler med produkter eller services, er potentialet enormt.
Trods dette har talrige virksomheder et urealiseret vækstpotentiale på det offentlige marked. Vækst og succes kræver dedikation og dialog med de potentielle kunder i det offentlige. Derfor tilbyder DI Handel og DI Service to halvdags-arrangementer med fokus på en ”presale-indsats” over for dine offentlige kunder i samarbejde med Business to Government.

De bedste leverandører bringer sig i stilling til kontrakterne via en effektiv presale-indsats, før der er skrevet så meget som en linje i udbudsmaterialet. I løbet af en praktisk og interaktiv workshop gennemgås ”best practice” og de vigtigste værktøjer i en presale-indsats, som efterfølgende afprøves i en konkret case.

Lær de basale værktøjer at kende og hør, hvordan de bedste danske virksomheder gør. Resultatet er redskaber til at håndtere de største udfordringer i forbindelse med salg til det offentlige, deriblandt:

1) At identificere de rigtige beslutningstagere. Der er gennemgående to-tre gange så mange personer involveret i et indkøb i en offentlig myndighed som i en privat virksomhed. Udfordringen er at overbevise de rigtige med de rigtige argumenter, og at hjælpe dem med at imødekomme indvendinger og modstand.

2) At komme tidligt nok ind i beslutningsprocessen. På den måde kan virksomhederne være med til at sætte fingeraftryk på udbudsbetingelserne og valgkriterierne.

3) At opnå en konstruktiv dialog med kunden, så indkøbsafdelinger ikke alene fokuserer på den billigste stykpris frem for at se på den bedste totaløkonomi.

Yderligere information på DI Handels hjemmeside eller hos erhvervspolitisk konsulent, Claudia Westh Lonning, eller tlf. 3377 4841.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094