23948sdkhjf

VTM løfter sløret for de første maskiner

Maskinmessen VTM Summit 2022 kan nu løfte sløret for nogle af de maskiner, de besøgende vil få lejlighed til at se under deres besøg til juni.

Den fynske maskinproducent Masentia ved allerede, hvilke maskiner de vil tage med til VTM Summit 2022:

- Vi vil have fokus på de nyeste teknologiske udviklinger. Fra japanske Brother og Matsuura vil vi demonstrere 5-akset bearbejdning inklusive fleksibel automation. Fra Nakamura vil vi medbringe en Nakamura type NTY3-150 med tre revolvere og tre y-akser. Fra Citizen en L20 med automatisk værkstøjsveksler. Fra GF Machining Solutions glæder vi os til at præsentere den seneste generation af trådgnistmaskine Cut P550 Pro med helt ny UNIQUA-styring samt højhastighedsfræsning Mill S 500 og endelig rundslibning fra schweiziske Studer, siger Flemming Hjort, CEO for Masentia, som tilføjer, at det allerede fra maj er muligt at se den aktuelle maskinliste på Masentias hjemmeside.

Også hos maskinforretningerne Kapema og Duroc Machine Tool er man klar til at vise maskiner:

- For os hos Kapema er det vigtig at kunne vise vores brede program af kvalitetsmaskiner, og vi har mange med, blandt andet Priminer Mini Center med Siemens-styring, helt perfekt til mindre produktioner. Erbend svingbukker type MFD 3220 med 180° roterbar overvange for to værktøjsstationer. Senfeng fiberlaser type SF1313 med 1,5 kW, ultrakompakt i topmoderne design, ideel til mindre produktioner. Baykal APES 1540 elektrisk styret kantpresse. MEBAmat 330 automatisk båndsav til lige snit, designet i helt lukket konstruktion, til kontinuerlige kørsler i single- og multiskift operationer, siger salgschef, Mogens Sørensen.

- Hos Duroc vil vi vise et udpluk af vores store Doosan-program, og som udgangspunkt er der strøm og bevægelse i alle maskiner. På drejesiden vil vi blandt andet fremvise en T1800SY Twin Turret-maskine med 2 spindler og 2 revolvere med index 12/24 samt en nyhed i form af en Lynx 2600SY med to spindler og en revolver med index 12/24 udstyret med QRS SmartZell T50 automationsløsning. På fræsesiden drejer det sig blandt andet om en DNM5700 udstyret med mange små optioner, som sikrer høj brugervenlighed samt en NHP5000 horisontal topallette-maskine, som er et højproduktivt bearbejdningscenter. Endelig kan man også se en Doosan DVF5000, et 5-akset vertikalcenter med QRS-automationsløsning, der vises med 12.000 omdrejninger, CTS 30 bar, 60 værktøj i magasinet, pneumatik i rundbordets center, Renishaw toolsetter og meget mere. Samtlige maskiner er i udgangspunktet til salg på messen, siger CEO Søren Gerber.

I alt har 115 udstillere meldt deres ankomst på VTM, der løber af stablen fra 21.-24. juni i Odense.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Læs mere om: VTM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079