Quantified Impacts er nomineret til Årets Iværksætter 2026.
Tre kammerater fik en god idé og giver den gas: Nu kan de løbe med stor hæder. Quantified Impacts holder styr på virksomheders klimaregnskab, og det giver dem en stor fordel i konkurrencen.
Quantified Impacts er nomineret til Årets Iværksætter 2026
Business Viborg har nomineret Quantified Impacts til Årets Iværksætter 2026.
Virksomheden hjælper produktionsvirksomheder med at beregne og bruge deres CO₂e-data og supplerer platformen med ESG-rådgivning.
Quantified Impacts er en af tre nominerede til prisen som Årets Iværksætter 2026, som Business Viborg uddeler ved sit Award Show den 19. november i Tinghallen i Viborg. Prisen går til en virksomhed under fem år, der har gjort en god idé til en levedygtig forretning. Juryen vurderer innovation, dokumenteret vækst og potentiale for videre udvikling.
Quantified Impacts blev stiftet af tre ingeniører, der kender hinanden fra DTU. Virksomheden har hovedsæde i Viborg og kontor i København, omkring 65 kunder og 11 ansatte.
Fra lovkrav til hverdagsværktøj
Flere og flere produktionsvirksomheder skal dokumentere deres klimaaftryk for at vinde kontrakter. Samtidig er EU-lovgivningen svær at gennemskue. Quantified Impacts’ platform integrerer med virksomhedens ERP-system og beregner CO₂e på produktniveau i overensstemmelse med ISO 14067. Data kan deles med kunder og leverandører i værdikæden og bruges i Scope 3-rapportering, materialevalg og produktudvikling.
Platformen suppleres af en rådgivningsdel, der hjælper med væsentlighedsanalyser, ESG-strategi og ESG-ansvar on demand. Rådgivningen står også bag projekter som samarbejdet med Viborg FF om klubbens cirkulære værdikæde.
“Vi startede med en overbevisning om, at bæredygtighed skal bygge på data og ikke på gætværk. Men vi har lært, at data alene ikke er nok. Virksomhederne har brug for både et værktøj, de kan stole på, og mennesker, der kan hjælpe dem med at bruge det. Nomineringen tilhører vores kunder og et team, der hver dag gør ESG-arbejdet lettere for andre,” siger Mikkel Hylleberg Sørensen, CEO og medstifter af Quantified Impacts.
Klar til vækst
Regnskabet har været i balance i virksomhedens første tre år. For nylig har to investorer købt 25 procent af selskabet. Pengene skal bruges til at øge væksten, og en stor del af de kommende stillinger skal ligge i Viborg.
Vinderen af Årets Iværksætter 2026 offentliggøres ved Business Viborg Award Show den 19. november.
Om Quantified Impacts
Quantified Impacts udvikler software og rådgivning til CO₂e-beregning, compliance-rapportering og dobbelt væsentlighedsanalyser for produktions- og supply chain-virksomheder.
Virksomheden har hovedsæde i Viborg og kontor i København.
Læs mere på quantifiedimpacts.com