23948sdkhjf

Sjette kedelordre til Scan Industries

A/S Scan Industries skal levere endnu en elkedel til Fjernvarmesektoren. Kedlen kan anvende overskudsstrøm fra vindmøller, samt indgå i balancemarkedet til regulering af net-frekvensen.
For få dage siden kunne den administrerende direktør hos Scan Industries, Michael Vejlgaard, sætte sin underskrift på leveringen af den sjette elkedel til brug i fjernvarmesektoren.

Det er Ribe Fjernvarme A.m.b.A., som har valgt at satse på brugen af overskudsenergi fra vindmøller, og ikke mindst at kunne deltage meget aktivt med frekvensregulering af elnettet, idet hele kedlens kapacitet kan udnyttes i frekvensregulering. Kedlen er specielt designet til at køre med en ekstrem lav tomgangslast, hvilket gør den yderst konkurrencedygtig til netop frekvensregulering.

Arbejdspladser sikret i Hvide Sande
Anlægget, som skal leveres til Ribe Fjernvarme, er et mellemstort anlæg på 10 MW tilsluttet 15KV nettet.

Leverancen er en totalentreprise, hvilket betyder, at der er arbejde til projektafdelingen samt til håndværkere og svejsere på virksomheden. Installationen skal udføres på rekordtid, og dette realiseres ved at tegne den komplette installation ind i 3D, hvilket tillader mange af delene at blive pre-fabrikeret, allerede inden kedlen kommer til Ribe.

Ordren er en højprioritetssag for A/S Scan og kunne ikke komme på et bedre tidspunkt, da de netop har afsluttet en lignende installation i Smørrum.

Klar til drift i oktober
Efter de tekniske fremvisninger af de to kedeltyper, som var tilbudt, blev det hurtigt klart, at Parat-kedlen var det bedste valg.

- Parat Halvorsen-kedlen har vist sig at være et stabilt produkt af høj kvalitet, og siden vi lancerede samarbejdet med norske Parat, er det gået rigtig stærkt. Vi har forespørgsler fra hele landet, og der er givet pris på endnu flere anlæg. Det er helt sikkert den hurtige reguleringsform, det kompakte design, og at hele effektområdet kan udnyttes til primærregulering, der har vakt opsigt på det danske marked hos både de store kraftværker og de mindre fjernvarmeværker. Det er nemlig på disse vigtige parametre, den adskiller sig fra de øvrige kedler på markedet, siger Michael Vejlgaard, som erkender, at de norske kedler ikke skal vælges på prisen, men på de effektfulde og højteknologiske egenskaber.

Omkring 19. august 2012 leveres selve kedlen, og efter planen vil hele anlægget være i drift kun seks uger senere hos Ribe Fejrnvarme A.m.b.A.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093