23948sdkhjf
Annonce

Skals Maskinfabrik køber konkursramt kollega – og flytter fabrikken til Vejle

Skals Maskinfabrik har overtaget Ekko Maskiner. Det oplyser Skals Maskinfabrik på sin LinkedIn-profil.

Læs også: Maskinfabrik holder vejret: En tredjedel af eksporten går til Rusland

Ekko Maskiner blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Kolding den 8. november. Virksomheden, der har hjemme i Vejle, designer og producerer procesanlæg til håndtering af rodfrugter.

Skals Maskinfabrik producerer ligeledes skræddersyede anlæg til sortering og vask af kartofler og grøntsager, og opkøbet af Ekko Maskiner er et led i virksomhedens vækststrategi.

Som et led i overtagelsen flytter Skals Maskinfabrik sin produktion fra landsbyen Skals nord for Viborg til Ekko Maskiners lokaler i Vejle.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter ikke-animalske fødevarer på grund af forbrugernes fokus på CO2-aftrykket. Derudover ser vi den moderne forbrugers ønske om hurtigere madlavning baseret på forarbejdede fødevarer og mere målrettede indkøb i mindre, men mere indbydende pakker. Det er præcis disse trends, der øger behovet for vores fremtidige produktudbud og understøtter vores vækststrategi, siger Søren Lund Madsen, CEO og ejer hos Skals Maskinfabrik, på LinkedIn-siden.

Skals Maskinfabrik har haft et omfattende produktprogram inden for sortering og håndtering af kartofler. Det er i de seneste år blevet suppleret med anlæg til løg. Med opkøbet af Ekko Maskiner tilføjer man nu maskiner til håndtering af gulerødder.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.094