23948sdkhjf

Sjørring fejrer 75 år: ”Vi forventer det bedste regnskab nogensinde.”

I 1946 så Sjørring Maskinfabrik A/S dagens lys i landsbyen af samme navn i det nordvestlige Jylland. I dag – 75 år senere – er Sjørring blandt de førende skovlproducenter til den europæiske entreprenørindustri. 

- Sjørring Maskinfabrik har været på en lang og spændende rejse. Særligt de seneste år har der været fart på udviklingen, og det er ret godt ramt, at vi i året med 75-års jubilæum forventer at komme ud med det bedste regnskab nogensinde, fortæller Sjørring Maskinfabriks administrerende direktør Klaus Kalstrup. 

Fra usikker grund til klar retning

For bare seks år siden var Sjørring på usikker grund, og den nye ledelse skulle gennemføre en omfattende turnaround. Men ikke blot en turnaround i klassisk forstand – ledelsen skulle skabe et levedygtigt fundament og ruste virksomheden til fremtidens udfordringer.

I løbet af de seneste år optimerede Sjørring sin produktion og investerede kraftigt i både maskiner og teknologier. Produktudvikling var også en prioritet, og i 2019 lancerede Sjørring et graveskovlsprogram under eget navn og logo. Også under Covid-19-krisen havde Sjørring fokus på udvikling, og i 2021 blev Hyper-serien lanceret – en serie af vægtoptimerede graveskovle, der reducerer gravemaskinens energiforbrug. 

Sjørring har således udviklet sig fra at være en underleverandør af svejste konstruktioner til at være en førende skovlproducent i Europa indenfor entreprenørbranchen. 

- Vi har i dag en klar vision og strategisk retning, som vi tror på – og indtil videre må vi konstatere, at det har båret frugt, fortæller Klaus Kalstrup. 

Sjørring åbner maskinfabrikkens døre

- Vi er i rivende udvikling, og det vil vi gerne markere og fejre. Derfor åbner vi dørene til fabrikken og inviterer til åbent hus, fortæller Klaus Kalstrup. 

Det sker den 30. oktober klokken 12-16, hvor samarbejdspartnere, kunder og andre interesserede kan opleve, hvordan Sjørring fremstiller grave- og læsseskovle, der primært leveres til Europa samt Syd- og Nordamerika.

Eftermiddagen byder på guidede rundvisninger, konkurrencer og lidt godt til ganen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094