5 trends, der former olie- og gasindustrien i 2025
Olie- og gasindustriens bortgang er måske blevet stærkt overdrevet. Fra Donald Trumps valgløfte om at ”Drill, baby, drill” til Indiens fremskyndede satsning på udvinding af offshore-oliefelter tegner 2020’erne til at blive et årti med fornyet vækst i olie- og gasindustrien. Årtiet begyndte med visioner om en udfasning af fossile brændsler, men Ruslands invasion af Ukraine i 2022 fik regeringer verden over til at prioritere energisikkerhed, hvilket udløste investeringer i nye projekter. Samtidig har den vedvarende geopolitiske risiko – særligt omkring Hormuzstrædet – holdt olieprisen nede, hvilket har styrket selskabernes kontantreserver. I 2025 vil branchen dog forsøge at undgå gentagelse af fejl fra tidligere op- og nedgangsperioder. Vi identificerer fire nøgleprioriteter: at accelerere projektleverancer, gøre anlæggene mere modstandsdygtige over for forandringer, imødegå udfordringer i arbejdsstyrken og håndtere strengere regulering samt interessentkrav til udledning og bæredygtighed.
Trend nr. 1: Etableringsboom drevet af teknologi
I tråd med de seneste års udvikling vil vi i 2025 se vedvarende investeringer i nye projekter. Ifølge Wood Mackenzie vil olie- og gasinvesteringerne blandt verdens største producenter stige med 60 % frem mod næste år for at imødekomme stigende global efterspørgsel.
Især offshore-udbygninger oplever fremgang, med megaplaner der har potentiale til at forvandle lande med uudnyttede dybvands- og ultradybvandsreserver, som Namibia og Guyana, til petrostater. Olie- og gasselskaber forsøger at overbevise investorer om, at ny teknologi og effektiviseringsgevinster kan sænke projektomkostningerne og samtidig reducere emissioner betydeligt under udvinding, hvilket styrker business casen for greenfield investeringer.
Nutidens bølge af megaplaner adskiller sig dog fra tidligere årtier ved at være digitalt forankret gennem hele livscyklussen. Særligt digitale tvillinger har udviklet sig til at være en hjørnesten i informationsstyring på tværs af anlæggets livscyklus. Ifølge GlobalData forventes markedet for digitale tvillinger i olie- og gasindustrien at seksdobles til 154 milliarder USD inden 2030.
Hvad driver denne udvikling? En ny rapport fra Hexagon viser, at digitale tvillinger skaber økonomisk værdi med et årligt afkast på 27 %, drevet af både omsætningsvækst og omkostningsbesparelser. Derudover muliggør teknologierne en acceleration af selskabernes mål for reduktion af metan- og CO₂-udledninger, hvilket bidrager til at tilpasse driften til bæredygtighedskrav.
Trend nr. 2: Øget performance på brownfield-anlæg
Samtidig med, at greenfield projekter accelererer, øger det presset på eksisterende anlæg. Brownfield aktiver er under stigende krav om effektivitet og konkurrenceevne, især i regioner med høje break-even-priser som Storbritannien, Nigeria og Qatar samt på aldrende offshoreanlæg.
Kravet om forbedret performance og driftssikkerhed gælder også midstream og downstream operationer. Særligt europæiske raffinaderier er under pres som følge af faldende marginer og overkapacitet, hvilket har ført til nedskæringer hos flere centrale aktører.
Ifølge McKinsey vender brownfield operatører sig mod teknologi for at hente effektivitetsgevinster og forbedre marginer:
"Brancheaktørerne har fokus på at forbedre performance og optimere kapitaludgifter samt driftsomkostninger. For at opnå dette tages ny teknologi i brug – herunder kunstig intelligens. Eksempelvis anvendes AI til prædiktivt vedligehold, hvor store mængder realtids- og historiske driftsdata analyseres for at forudsige og undgå udstyrsfejl.”
En ofte overset motivation bag performanceforbedringer er øget værdi i forbindelse med frasalg. Forbedret effektivitet kan øge aktivernes værdi, og Enterprise Asset Management-systemer kan effektivisere due diligence-processer. I et forventet rekordår for transaktioner og porteføljejusteringer i 2025 er brownfield-optimering en nøglestrategi til at maksimere afkast.
Trend nr. 3: Dårlig sikkerhed bliver dyrere
Ud over driftsresultater bliver sikkerhed og miljøpræstationer afgørende for branchens fremtid.
I 1980’erne og 90’erne førte store olieudslip til en varig ændring i offentlighedens opfattelse af olie og gas. I dag, hvor nye offshore projekter rulles ud, er medier og aktivister hurtige til at genkalde Deepwater Horizon-katastrofen i 2010.
Selvom industrien har gjort store fremskridt og ifølge rapporter er sikrere end nogensinde, er sikkerhed stadig både en økonomisk og operationel nødvendighed. Dårlige sikkerhedsresultater kan føre til bøder, søgsmål og stigende forsikringspræmier, i en tid, hvor forsikringsselskaber bliver stadig mere tilbageholdende med at dække olie- og gasprojekter. I værste fald kan anlæg blive umulige at forsikre, hvilket tilføjer endnu et risikoelement.
En undervurderet risikofaktor er mangelfuld anlægsinformation. Når medarbejdere ikke har tillid til data, må de foretage dyre og ineffektive feltverifikationer for at sikre sikkerhed og drift. Det underminerer proaktiv risikohåndtering.
For at forbedre sikkerheden og reducere ineffektivitet forventes branchen i stigende grad at benytte metoder som risikobaseret kritikalitetsvurdering og systematisk operationel risikostyring – samt at adressere vedvarende problemstillinger som utilstrækkelige alarmsystemer, forældede procedurer og manuelle work permit processer. Automatisering og fjernelse af menneskelig tilstedeværelse i farlige zoner bliver prioriteret, med fokus på både omkostningseffektivitet og ulykkesforebyggelse.
Trend nr. 4: AI (næsten) overalt
Uanset om det gælder sikkerhed, effektivitet eller produktionsoptimering, satser olie- og gasindustrien i stigende grad på kunstig intelligens.
Ifølge Hexagons Digital Twin Industry Report planlægger 47 % af branchens medarbejdere at tilføje AI-funktioner – et højere niveau end i mange andre industrier.
Hvad kan AI bruges til? På nye projekter effektiviserer AI dataindhentning og kontekstualisering, hvilket reducerer tidsforbrug, genarbejde og budgetoverskridelser. AI kan også hente og validere data fra ældre kilder – et vigtigt skridt mod at løse datakvalitetsproblemer. For som man siger: "garbage in, garbage out".
På eksisterende anlæg er AI allerede i brug til prædiktivt vedligehold, hvor maskinlæring forudser udstyrsfejl, reducerer nedetid og skærer i driftsomkostninger. Tilstandsovervågning integreres ofte, hvilket øger effektiviteten yderligere.
AI’s anvendelsesområde vokser. Sikkerhed og inspektion er centrale vækstområder, 23 % af branchens ansatte oplyser, at deres virksomheder anvender AI til netop disse opgaver. Computer vision gør det f.eks. muligt at automatisere afvigelsesdetektion og inspektion i risikofyldte miljøer.
Af alle brancher er olie- og gasfolk blandt de mest optimistiske omkring AI: 70 % tror, teknologien kan forbedre produktiviteten, ifølge 2024 Global Energy Talent Index.
Trend nr. 5: Generationsskifte kan ramme produktiviteten
Produktivitet bliver en af de største udfordringer i de kommende år, efterhånden som industrien står over for et omfattende generationsskifte.
I 2022 var én ud af fem olie- og gasmedarbejdere over 55 år, en aldrende arbejdsstyrke i en branche, der længe har haft svært ved at tiltrække unge talenter, især til faglærte roller. Samtidig har mange medarbejdere skiftet til andre sektorer, bl.a. vedvarende energi, hvilket yderligere reducerer talentpuljen.
I takt med øget rekruttering vil fokus skifte til oplæring og kompetenceudvikling. Udfordringen? At bygge bro mellem 20 års erfaring og nyansattes begrænsede praksis. Digitale værktøjer er essentielle for at indfange uformel viden – den praktiske ekspertise, der sikrer problemfri drift.
En ny generation af procedurehåndteringsværktøjer kan være en del af løsningen, ved at dokumentere best practices og samtidig validere medarbejderkompetencer. Disse værktøjer kan bygge bro mellem procedurekendskab og praktisk erfaring ved at forbinde læringsmateriale med hands-on træning.
Denne trend afspejler en bredere bevægelse: I en industri, der hviler på specialiseret erfaring, men traditionelt har været langsom til at digitalisere, kan 2025 markere et vendepunkt, fra en udfaset sektor til en branche, der gentænker og fornyer sig selv.
