23948sdkhjf

Underskuddet vokser hos Danish Aerospace Company

Danish Aerospace Company omsatte i første halvår for 10,3 millioner kroner, og dermed var omsætningen uændret i forholdt til første halvår 2020.

- 2021 har igen været præget af Covid-19. Et par DAC-projekter er stadig påvirket på grund af forsinkelser hos samarbejdspartnere, men heldigvis har vi heller ikke i år set aflyste projekter eller kontrakter, siger administrerende direktør Thomas A. E. Andersen i en kommentar til halvårsregnskabet.

Driftsindtjening (ebitda) blev mere end halveret fra 0,7 millioner kroner til 0,3 millioner kroner, mens underskuddet før skat næsten blev fordoblet og dermed endte på -0,9 millioner kroner.

Alligevel er Thomas A. E. Andersen fortrøstningsfuld.

- Første halvår af 2021 har været præget af en række nye kontrakter, og tillægskontrakten som er med til at sikre selskabet i de kommende år. Det er en stor glæde at se den interesse som ESA og Nasa/Jacobs viser for vores nye motionsteknologi, siger Thomas A. E. Andersen.

De kontrakter, han hentyder til, er Nasa/Jacobs, der i marts bestilte en ekstra af selskabets Fergo-rumcykler, og Esa der i foråret udvidede en kontrakt på E4D (Enhanced European Exploration Exercise Device) multifunktions/crosstrainer.

På baggrund af udviklingen i første halvår fastholder DAC forventningerne til hele 2021. Det betyder, at man stadig kalkulerer med en omsætning på 22-25 millioner kroner og en driftsindtjening (ebitda) på 3-5 millioner kroner.

Danish Aerospace Company A/S
mio. kr. 1. halvår 2021 1. halvår 2020
Nettoomsætning 10,3 10,3
Resultat før afskrivninger (ebitda) 0,3 0,7
Resultat før skat -0,9 -0,5
Periodens resultat -0,8 -0,5
Balancesum 33,6 25,5
Egenkapital 19,0 18,8
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094