23948sdkhjf

Horn udvider programmet af skivefræsere

Paul Horn GmmH udvider nu sit skivefræserprogram yderligere og tilbyder nu fræsersystemet M310 med optimeret indvendig køling til hvert skær.

Dette øger levetid på skær og reducerer derfor værktøjsomkostninger. Indvendig køling tillader også et højere niveau af præcision, når der fræses riller, da der ikke overføres varme fra skærezonen til komponenten. Desuden forhindrer kølingens skyllevirkning kombineret med skærekantens geometri, at spåner klemmer sig fast i de dybe riller.

Det oplyser JR Tool, der forhandler Horn i Danmark.

To forskellige typer

Horn tilbyder to typer skivefræsere. Indskruningsfræsere findes i diametre fra Ø50 mm til Ø63 mm med bredder fra 3 mm til 5 mm. Med fræsedorns tilslutning fås diametre fra Ø63 mm til Ø160 mm. Bredderne er også her mellem 3 mm og 5 mm.

De trekantede S310 skær er boltet på venstre og højre side af skivefræseren og sikrer derfor en god fordeling af skærekræfterne. Udover yderligere geometrier til bearbejdning af forskellige materialer introducerer Horn også skær med geometri til fræsning af aluminiumlegeringer.

Ud over at udvide M310-systemet afrunder Horn rækkevidden for M101- og M383-fræsningssystemerne. Til M101-værktøjet fås S101-skær fra lager med en bredde på 2,5 mm. Derudover findes der nye skær med en 8-graders frivinkel, specielt til afskæring. For 383-systemet udvider Horn rækken af skivefræsere med diametre på 125 mm og 160 mm.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121