DETF og MTO electric på fabriksbesøg hos transformerproducenten Polylux
Under studieturen til Spanien, som Dansk El-Tavle Forening og MTO electric arrangerede i fællesskab, besøgte deltagerne blandt andet MTO electrics leverandør Polylux i Barcelona. Her fik de mulighed for at komme tæt på produktionen og høre mere om virksomhedens produkter og løsninger.
Mere end 50 års erfaring med transformere
Polylux producerer både standardtransformere i 1- og 3-fasede udgaver samt kundetilpassede løsninger til forskellige anvendelser og behov. Virksomheden har mere end 50 års erfaring med transformerproduktion.
Under fabriksrundvisningen fik deltagerne indblik i produktionsprocesserne, og hvordan Polylux udvikler og tilpasser sine løsninger.
Præsentationer og teknisk gennemgang
Besøget omfattede også præsentationer fra både Polylux og MTO electric. Polylux præsenterede sine vigtigste produkter og løsninger og gav efterfølgende deltagerne en teknisk gennemgang med fokus på transformer løsningerne og deres anvendelse.
Læs mere om Dansk El-Tavle Forening
Se Polylux' løsninger i MTO e-shop:
MTO – Teknisk Handelshus
MTO electric a/s leverer et bredt udvalg af kapslingsløsninger, komponenter til el-styringer, kabler samt nicheprodukter og forædlede produkter. Med mere end 40.000 varenumre og et stort lagerført sortiment tilbyder MTO både standardprodukter, projektløsninger og kundetilpassede løsninger.
MTO indgår desuden som samarbejdspartner i projekter, hvor der er behov for teknisk sparring, produkttilpasning og sammensætning af løsninger til specifikke krav. Fra den indledende dialog og produktvalg til den færdige løsning bidrager MTO med teknisk knowhow og rådgivning, så produkter og komponenter matcher det enkelte projekts behov.
Under mottoet WE CARE FOR YOU har MTO fokus på at imødekomme kundernes ønsker og behov gennem personlig service, rådgivning og teknisk support.