Da Jan Zebitz overtog som administrerende direktør for Randers Gears i september 2024, var fabrikken tæt på ikke at kunne udbetale løn. Siden er ordrebogen vokset fra 10 til 90 mio. kr.
Det skriver Randers Amtsavis.
En del af fremgangen skyldes leverancer til den massive udbygning af AI-datacentre, hvor Randers Gears producerer tandhjul til blandt andet motorer. Samtidig har virksomheden forbedret leveringssikkerheden fra omkring 25 procent til over 98 procent.