23948sdkhjf

Ole Almeborg A/S tager første skridt på en bæredygtig rejse

Den bornholmske virksomhed Ole Almeborg A/S fik sidste år hjælp af projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm til at få udviklet en bæredygtighedsstrategi, herunder en handlingsplan, som blev udarbejdet af Niras.

Ole Almeborg A/S valgte FNs bæredygtige udviklingsmål som ramme og valgte fokus på vand, energi, operationel sundhed og sikkerhed, CO2-emissioner, affald og biodiversitet.

For at identificere de bedste områder for forbedring gennemførte Niras en produktionsrevision for virksomheden. Niras identificerede og undersøgte 25 forskellige muligheder, hvoraf man i første omgang arbejder videre med seks områder.

- Med vores ambition om at blive en mere grøn virksomhed har vi netop afsluttet opgaven med at få udskiftet al lys på fabrikken, i produktionen, på lageret, kontoret og i kantinen til LED-belysning, fortæller direktør Michael Almeborg.

- Det bidrager dels til et bedre arbejdsmiljø med bedre belysning, men ikke mindst minimerer det forbruget af kWh og derved også forbruget af CO2. Rundt regnet ligger der en besparelse på 100.400 kWh per år, hvilket svarer til 23,3 tons mindre CO2-udslip per år, fortsætter han.

Dette er blot første skridt på vejen til at udlede mindre CO2, og dermed bidrage til at Bornholm kan blive en CO2-neutral ø i 2025.

Næste skridt er at kigge nærmere på biodiversitet og en bedre udnyttelse af virksomhedens grønne arealer. Her drømmer man om at have får gående, som ikke blot vil gavne biodiversitet, men også børnehuset i Hasle vil få glæde af det.

 - Niras-rapporten har været en øjenåbner for os, og de konkrete forslag gør det lettere for os som virksomhed at implementere. Der er ingen tvivl om, at bæredygtig omstilling er vejen frem – og kan blive et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden, slutter Michael Almeborg.   

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094