23948sdkhjf

Nyt kransystem og strømlinet produktion hos Danfoss Semco

Fyns Kran Udstyr blev valgt som leverandør af kransystemer, da Danfoss Semco i Odense skulle flytte til nyt domicil med tilhørende produktion.
I januar 2011 flyttede Danfoss Semco til et nyt og moderne domicil, som samtidig betød, at man nu havde de rette rammer for en gennemgribende strømlining af produktionen. Det nye domicil markerede samtidig en ny æra for virksomheden, hvor målet var at gå fra at være et traditionelt smedeværksted til strømlinet produktion, hvor fokus primært er på udvikling af nye teknologier til brandbekæmpelse.

- En stor del af vores energi bruges på at få nye produkter godkendt. Det kræver utrolig meget dokumentation, tegnings-materiale og afprøvninger for at få godkendt en ny type dyse, og her hjælper det at have en ensartet og strømlinet produktion, forklarer Nis Jakobsen, indkøber hos Danfoss Semco.

Danfoss Semco gik fra en produktionsmetode, der betød konstante løft og flytning af de op til 3,5 tons tunge pumpe-units, til en metode hvor kun enkeltdele på max. 300 kg skal håndteres.

- Vi har udviklet nogle vogne, hvorpå de tunge units nemt kan flyttes rundt i produktionen. Det gør, at vi nemt kan håndtere enkeltdelene med kransystemerne fra Fyns Kran Udstyr, fortæller Nis Jakobsen.

Fire forskellige kransystemer
Til de nye produktionshaller har Fyns Kran Udstyr leveret og monteret fire forskellige kransystemer; et motoriseret og radiostyret 28 meter langt dobbelt traverskransystem med en løftekapacitet på 1000 kg, 2 stk. enkelte travers-kransystemer med løftekapacitet på henholdsvis 500 kg og 1000 kg samt en monobane med en 500 kg el-talje.

Løsningen til Danfoss Semco var lidt speciel, idet der var ønske om stor løftehøjde i en forholdsvis lavloftet hal.

- Vi benyttede derfor en hævet dobbelt travers, da den giver optimal løftehøjde. Herefter monterede og installerede vi alle fire kransystemer på fire arbejdsdage, fortæller salgskonsulent ved Fyns Kran Udstyr, Anders Helbo.

[flash][width]500[/width][height]390[/height][address]http://www.youtube.com/embed/v/ASVm4FxSU-E[/address][/flash]
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079