Den samlede salgspris er på 3,8 mia. kr., og nu mangler bare en række godkendelser fra relevante myndigheder, før salget, formentlig i løbet af første halvår 2012, er tilendebragt. Det oplyser NKT i en fondsbørsmeddelelse.
NKT ejede 51 % af det fælles selskab og Subsea 7 de resterende 49 %, og allerede i efteråret 2011 meddelte de to, at man søgte en ny ejer, der var villig til at overtage hele NKT Flexibles. Herefter har der været gennemført en konkurrencepræget proces, hvor både industrielle og finansielle investorer har vist interesse for at overtage selskabet.
NKT Flexibles havde i 2011 en omsætning på 1,5 mia. kr. med et pro forma EBITDA på 301 mio. kr. efter justering af indtægtsførte prisreguleringer vedrørende tidligere år. Selskabets bogførte egenkapital er pr. 31. december på 1,4 mia. kr.