23948sdkhjf

Vestjysk Rustfri Montage-direktør afgået ved døden

Michael Krogh Jørgensen har i en alder af blot 46 år tabt kampen til kræften.
Michael Krogh Jørgensen startede i 1989 virksomheden Vestjysk Rustfri Montage ApS, som ligger på Møbelvej 11 i Varde.

Gennem længere tid kæmpede han mod kræften, og den 29. januar måtte han give op. Michael Krogh Jørgensen efterlader sig konen Jannie og børnene Rasmus, Lasse og Philip.

- Michael var altid i godt humør, fuld af gode ideer, og der var altid fuld fart over feltet, lyder skudsmålet over grundlæggeren af den vestjyske stålvirksomhed.

Begravelsen fandt sted fredag den 3. februar fra Sct. Jacobi Kirke i Varde.

Virksomheden fortsætter
Til gengæld vil Vestjysk Rustfri Montage blive drevet videre. Aktiviteterne er pr. 1. februar solgt og overdraget til Dennis Nielsen og Brian Bloch, som vil drive virksomheden videre i samme ånd som Michael Krogh Jørgensen har drevet den siden 1989.

Vestjysk Rustfri Montage har specialiseret sig i løsning af opgaver i rustfri montage, rustfri stål, aluminium, glasblæsning og plastsvejsning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078