23948sdkhjf

EC Power fordobler produktionen på dansk grund

Fra 1.000 til 2.000 mikrokraftvarmeanlæg om året. Sådan lyder meldingen fra EC Power, der satser stort på produktion i Danmark og salg i udlandet.
Direktør Bjarne Bogner har mere end én grund til at udvide produktionen af mikrokraftvarmeanlæg på Samsøvej i Hinnerup.

- Vi udvider produktionen med 1.000 anlæg om året, så vi ender med at sende 2.000 anlæg ud fra fabrikken, fortæller Bjarne Bogner.

- Vi har potentialet til at blive det naturlige førstevalg, når det kommer til mikrokraftvarme i Tyskland, forklarer han og giver dermed forklaringen på, hvorfor man har valgt at foretage en så massiv udvidelse.

En udvidelse, der også kræver mere plads. Derfor tilføjer man inden længe 2.500 kvadratmeter lagerplads til de eksisterende 6.000 kvadratmeter fabrikshal.

Omlægning af produktionsprocessen
De ansatte i produktionen hos EC Power er ligeledes ved at gøre klar til en produktionsomstilling - fra punktproduktion til linjeproduktion.

- Vi er stadig i gang med at tilpasse produktionsapparatet, så det passer til vores ansattes arbejdsgange, fortæller Bjarne Bogner, mens han viser rundt i hallerne, hvor anlæg i dusinvis står klar til at blive sendt af sted.

Han planlægger dog ingen udvidelse af sin stab, der består af 40 administrative medarbejdere i Danmark, 10 i produktionen samt 20 ansatte i Tyskland. Ej heller flytning af produktionen til Tyskland.

- Der er vis raison i at producere der, hvor man sælger, men det vil simpelthen tage for lang tid at starte op i Tyskland. Derfor bliver vi produktionsmæssigt i Danmark, understreger han.

Produktudvikling og design
EC Power fremstiller ikke selv komponenterne til anlæggene, der består af standardkomponenter. Det betyder dog ikke, at fremstillingsprocessen foregår med hovedet under armen.

- Motoren er fra Toyota, og ellers bruger vi standardkomponenter, men hvis der er behov for det, så designer vi selv komponenter, fortæller Bjarne Bogner, der i 2011 har brugt en god portion penge på at produktudvikle.

Resultatet af de anstrengelser blev storebroren til 15 kW-unit'en således, at EC Power nu er leveringsdygtig i både en 15 og en 20 kW unit.

Godkendelse og certificeringer
Bjarne Bogner gør en dyd ud af at levere et godt og gennemprøvet produkt.

- Vi gør utroligt meget for at være godkendt og certificerede, for der er alt for mange på markedet, der lover en hel masse, de ikke kan holde. Det vil vi ikke være kendt for, understreger Bjarne Bogner og tilføjer:

- Alle dele af vores anlæg er godkendt af tredjepart. Det færdige anlæg sendes ligeledes til godkendelse hos TÜV. På den måde er det komponenterne som enkeltdele og hele produktet, der godkendes, fortæller Bjarne Bogner.

Virksomheden har netop indsendt en ansøgning til en kvalitetsstemplet Blauer Engel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094