23948sdkhjf

Hempel bygger ny fabrik i Kina

De første spadestik er nu blevet taget til det, der skal blive en ny fabrik i Kina til den danske malingproducent Hempel. 

Den nye fabrik kommer til at få en årlig kapacitet på 102.000 ton, når den bliver indviet engang næste år. Fabrikken kommer til at ligge i Yantai, hvor den vil afløse Hempels første fabrik i Kina, som blev opført i 1992.

- Med vores nye fabrik i Yantai skærper vi vores fokus på at levere innovative og mere bæredygtige overfladeløsninger til vores kunder i regionen. Det kinesiske marked er en meget vigtig del af Hempels forretning, og vores nye investering understreger vores tiltro til regionen, siger Michael Mei, group vice president for Hempel i Nordasien, i en pressemeddelelse. 

Den nye fabrik skal producere vandbaserede og solvelsbaserede typer af overfladebehandling foruden pulver-produkter. Fabrikken får et areal på 18.000 kvadratmeter. 

Foruden den eksisterende fabrik i Yantai har Hempel to andre kinesiske fabrikker i Kunshan og Guangzhou.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064