23948sdkhjf

Stålgrossist: Forventet nedgang er ikke sket endnu

Corona-krisen ligger som en tåge over den danske industri. Når administrerende direktør Kristian Sylvest, Dacapo Stainless, kigger i krystalkuglen, spår han også en omsætningsnedgang i år på cirka 15 procent og et samlet dansk marked, der bliver mindre.

Indtil videre har den rustfri stålgrossist dog ikke tabt omsætning. Men direktøren forventer, at der kommer modvind senere på året.

- Det er træls med corona, men indtil nu er vi ikke blevet svitset så hårdt, men jeg kan frygte for, at kunderne løber tør for ordrer på et tidspunkt. Indtil videre er vi blevet positiv overrasket hver eneste uge, siger Kristian Sylvest.

- Hvis jeg sammenligner januar-april 2020 med samme periode i 2019, er det plus og minus én procent den samme omsætning.

Tiltag skal afhjælpe
Til trods for, at omsætningen er status quo, kan Kristian Sylvest godt mærke, at der er en anden klang i markedet. Han håber og tror på, at grossisten kan mildne nedgangen med en række tiltag.  

- Vi bruger enormt meget energi i at berige kunderelationerne, især her under corona-krisen. Vi har udviklet det, som vi kalder et Covid-index, som viser informationer om aktivitetsniveauet i branchen. Vi arbejder også nyudviklede animationsvideoer og et ugentligt nyhedsbrev. Vi prøver virkelig at være til stede, være relevante og være lette at gøre forretning med, siger direktøren.

Direktøren er også af den klare overbevisning, at grossisten ikke vil kigge ikke ind i røde tal i 2020-regnskabet. Men hvor meget, der vil være på bundlinjen, når året er omme, tør han ikke at spå om.

- Jeg tror, at vi kommer til at tabe penge i juli, og så er dét det, siger Kristian Sylvest.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.176