Danske metal- og produktionsvirksomheder kan få en rolle som underleverandører til nye atomkraftværker i Sverige og Finland.
Det mener man hos videncentret DAMRC.
Nordic Nuclear Energy og Nordic Baseload Power arbejder mod to nye reaktorer i Sverige og to i Finland. Projekterne kan skabe behov for en lang række mekaniske komponenter og produktionsydelser inden for blandt andet bearbejdning, svejsning, materialehåndtering og valg af materialer.