23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vækst og overskud hos Dantherm

Dantherm realiserede en omsætningsvækst på 31 % i tredje kvartal 2011.

Dermed endte den samlede omsætning hos Dantherm på 144,6 mio. kr. i tredje kvartal mod 110,3 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

Driftsresultatet endte på 10,7 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. i 2010, og i samme periode blev et underskud før skat på 5,5 mio. kr. forvandlet til et overskud på 7,3 mio. kr.

- Den positive udvikling i Dantherm er fortsat og udbygget i tredje kvartal med vækst inden for begge forretningsområder, og koncernens EBIT-margin er blevet fordoblet til godt 7 %. Markedsudviklingen inden for især Telecom har været god, og det er glædeligt, at vi ligeledes ser en effekt af de strategiske aktiviteter, som blev igangsat i 2010, udtaler koncernchef Torben Duer.

Fastholder forventninger

I årets første ni måneder er omsætningen steget fra 335 mio. kr. til 415 mio. kr. svarende til en vækst på 24 %. Væksten kan primært tilskrives forretningsområderne Telecom og Boligventilation inden for HVAC.

Driftsresultatet blev et overskud på 19,5 mio. kr. mod 4,4 mio. kr. i de første ni måneder af 2010, og resultat før skat blev et overskud på 8,7 mio. kr. mod et underskud på 26,4 mio. kr. i de tre første kvartaler af 2010.

I fjerde kvartal forventer Dantherm en lidt lavere aktivitet. På den baggrund fastholdes forventningerne til 2011 med en omsætning på 550 mio. kr., et driftsresultat på 20-25 mio. kr. samt et lille positivt resultat før skat.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03