23948sdkhjf

Dantherm på opkøb

Dantherm har købt AirCenter AG i Schweiz.

AirCenter har hovedsæde i Baden, har cirka 30 medarbejdere, og er leverandør af produkter indenfor affugtning og aircondition i Schweiz.

Købet af AirCenter er endnu et delmål i Dantherms vækststrategi, som følger efter opkøbene af Calorex Heat Pumps i Storbritannien, Schönmann i Schweiz, Master Climate Solutions Group i Italien, Polen, Rusland, Spanien og Kina, Water Surveillance i Danmark, Aerial i Tyskland, Sovelor i Frankrig, Futurclima i Italien, Termigo i Spanien samt SET Energietechnik og Heylo i Tyskland.

Bjarke Brøns, CEO i Dantherm, udtaler:

- AirCenter har en stærk markedsposition og en meget bred kundebase, og med opkøbet udbygger vi vores salgskanaler. Schweiz er et vigtigt marked for os, og vi ser med købet af AirCenter store muligheder for en styrket markedstilstedeværelse i Schweiz.

Patrick Bircher, administrerende direktør i AirCenter udtaler:

- Jeg er glad for, at Dantherm er den nye ejer af AirCenter. Det giver virksomheden flere muligheder for at vokse i Schweiz indenfor eksisterende og nye forretningsområder, og jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige selskaber i Dantherm-gruppen og de nuværende partnere i Schweiz.

Aktiviteterne i Dantherm AG og herunder Schönmann vil blive integreret i AirCenter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079