23948sdkhjf

Så mange plastvirksomheder har meldt sig til at producere værnemidler

Omkring 25 aktører i plastbranchen har tilkendegivet, at de er parate til at hjælpe på den ene eller anden måde med at sikre en sikker forsyning af værnemidler til sundhedssystemet.

Det oplyser brancheorganisationen Plastindustrien. 

Virksomhederne har meldt sig, efter af brancheorganisationen Plastindustrien i weekenden efterlyste virksomheder, der kunne og ville omlægge produktionen, så der kunne komme flere værnemidler ud i sundhedssektoren, mens corona-virusset raser. 

- Vi har fået rigtig god feedback på vores opfordring om at råbe op, hvis man på den ene eller anden måde kan hjælpe med at fremstille værnemidler, fortæller Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien.

- Jeg er optimistisk
Opfordringen fra Plastindustrien er blevet udsendt efter en kontakt fra Lægemiddelstyrelsen, der gerne vil forebygge en mangel på værnemidler. 

- Enkelte virksomheder har allerede trykket på produktionsknappen, andre kan være i gang i løbet af kort tid, mens en tredje gruppe af virksomheder kan understøtte den danske forsyningssikkerhed på længere sigt, siger Thomas Drustrup.

Og den virketrang glæder selv sagt direktøren. 

– Når jeg ser på de henvendelser, der løbende tikker ind, så bliver jeg optimistisk. Det vidner om et erhvervsliv, der er både fleksible og parat til at hjælpe så godt de kan i den udfordrende situation netop nu.

Eksempelvis kunne Idé-Pro i Skive kunne opstarte produktionen af visirer klokken 10.00 mandag formiddag, og virksomheden kan foreløbigt fremstille 160 styks i timen.

Plastforum arbejder på at få en kommentar fra Idé-Pro. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094