23948sdkhjf

Nordjysk svejsevirksomhed i nye rammer

Nørresundby-virksomheden Aviatec er rykket ind i større lokaler. Øget aktivitet har givet behov for mere plads.
Siden starten i 1965 har Aviatec holdt til i Aalborg Lufthavn. Virksomheden blev i sin tid grundlagt om service- og reparationsvirksomhed for luftfarten, men den del blev solgt fra i slutningen af 1990’erne.

I dag er Aviatec specialiseret i friktionssvejsning, hvor man løser et bredt udsnit af ordrer inden for industrien og byggeriet. Der er tale om en pladskrævende produktion, og netop derfor er man rykket i nye lokaler på Lufthavnsvej 25 B i Nørresundby ca. 1 km fra det gamle domicil.

Gang i eksportmarkederne
- Vi har fået meget mere at lave og har nu fået et par hundrede kvadratmeter ekstra og dermed mere plads til vores aktiviteter, forklarer direktør Jeppe Troelsen til Metal Supply.

- Vi har specielt øget salget på eksportmarkederne – især i Sverige og Tyskland, hvor der er godt gang i industrien. Men det gælder generelt for alle vores kunder, at vi har fået mere at lave, uddyber Jeppe Troelsen.

Han og de øvrige medarbejdere hos Aviatec har brugt sommeren på at flytte virksomhedens maskiner til den nye adresse, og de er nu helt på plads.

Plads til udvidelse
Fabrikken på Lufthavnsvej er på ca. 600 kvadratmeter stor. Det er i første omgang nok til at rumme Aviatec’s maskinpark, og skulle der blive behov for mere plads i fremtiden, er Jeppe Troelsen sikker på, at der kan findes en løsning på den nye adresse.

- Vi bor til leje hos en stor smedevirksomhed, så hvis der bliver behov for mere plads, så finder vi nok ud af det, siger han.

Udover friktionssvejsning tilbyder Aviatec også levering, afkortning og evt. forarbejdning af materialer inden friktionssvejsning, samt i nogen grad efterbearbejdning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109