23948sdkhjf

A-V-N Maskin udskyder husmesse

Til marts vender den dog tilbage større og stærkere end nogensinde, lover direktør Flemming Hjort.
Det er en lidt for travl kalender hos både kunderne og A-V-N Maskin selv, der har fået Odense-virksomheden til at udskyde husmessen, som ellers traditionelt afholdes i slutningen af året.

- I år har der både været Værktøjsmaskiner 2011, og vi har lige været til EMO-messe i Hannover, hvor vi var repræsenteret hos forskellige producenter. Så vi mener, det er bedre for både os og kunderne at vente til foråret med endnu et arrangement, forklarer Flemming Hjort.

De nyeste maskiner
Til gengæld lover A-V-N-direktøren, at der på alle tænkelige måder vil blive kræset for gæsterne til husmessen, som er berammet til uge 12 2012. Han ser det ligefrem som en fordel, at den nu falder nogle måneder senere.

- Vi ser jo som regel de nyeste maskiner på EMO, og derefter kan der sagtens gå nogle måneder, før de kan vises frem i vores showroom i Odense, siger Flemming Hjort.

- Ved at udskyde vores husmesse bliver det muligt at vise det absolut nyeste frem inklusive de tilretninger, der ofte kommer på maskinerne efter EMO-messen, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125