23948sdkhjf

Frecon-direktør fritstillet: Konstitueret direktør er på plads

Bo Birkemose har i de seneste fire år været administrerende direktør i ingeniør- og konsulenthuset Frecon.

Efter eget ønske har Bo Birkemose nu opsagt sin stilling for at søge nye udfordringer.

Hos Frecon er der stor opbakning til Bo Birkemose og hans beslutning. Han er derfor på udramatisk vis blevet fritstillet pr. 2. oktober 2019, skriver Frecon i en pressemeddelelse.

- Vi har været utroligt glade for samarbejdet med Bo, der har udvist en kompetent, kvalitetsorienteret og struktureret tilgang til sin direktørpost. Det har passet os rigtigt godt, siger Frederik Rytter, partner og stifter af Frecon.

- I Frecon har Bo Birkemose ikke bare været en direktør. Han har også været en meget vellidt kollega, der gerne selv er gået forrest og ned i maskinrummet, hvis tingene har brændt på. I Frecon ønsker vi Bo alt godt i fremtiden, og vi håber at kunne fortsætte samarbejdet på anden vis fremadrettet, siger Leif Christoffersen, partner i Frecon.

Konstitueret direktør
For at udfylde den tomme post efter Bo Birkemose har Frecon valgt at sætte nuværende salgsdirektør Claus Mølgaard Jensen ind som konstitueret administrerende direktør.

Claus Mølgaard Jensen har som Bo Birkemose haft en meget stor andel i ingeniørfirmaets vækstrejse og udvikling.

- Nu tager Claus over, og det har været en helt naturlig beslutning for os. Claus har både direktørerfaringen og en meget stor indsigt i vores firma og medarbejdere. Hans både tekniske, ledelsesmæssige, økonomiske og ikke mindst visionære tilgang vil være med til sikre vores fortsatte udvikling, siger Frederik Rytter.

Efter Bos afgang vil den daglige drift fortsat varetages af ledergruppen bestående af Claus Mølgaard Jensen og Niels Bendixen, projektdirektør i Frecon.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078