23948sdkhjf

Lukker stålproduktion: Ny strategi koster 15 job i Vinderup

En ændring i produktionen hos den nordjyske producent af transformerstationer og teknikhuse Priess har medført, at 15 medarbejdere er blevet afskediget. Det skriver Skive Folkeblad.

Virksomheden har valgt at lukke for stålproduktionen og i stedet fokusere på produktionen af teknikhuse, som gennem de seneste år har fyldt mere og mere af Priess’ forretning.

Oprindeligt var det planen, at 25 medarbejdere skulle afskediges, men det er altså lykkedes at reducere antallet.

- Gennem konstruktive SU-forhandlinger og fleksibilitet fra medarbejdere og ledelse er resultatet blevet, at 15 er opsagt. De fordeler sig med fem funktionærer og 10 timelønnede. Der har været medarbejdere, der allerede er stoppet, og vikarer stopper, hvilket selvfølgelig har været med til at reducere antallet af berørte medarbejdere.

Tilbage i maj oplyste Priess, at man havde valgt at frasælge sin belysningsmasteafdeling til Dav Nordic.

Originalartikel: https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/ny-strategi-koster-15-medarbejdere-jobbet-i-lokal-virksomhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078