23948sdkhjf

Ib Andresen skyder ekstra kapital i East Metal Holding

Den fynske industrimand, der nok bedst er kendt som stifter og ejer af Ib Andresen Industri, trådte ved udgangen af 2018 til, da stålvirksomheden East Metal Holding havde brug for frisk kapital. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ib Andresen var allerede involveret ved grundlæggelsen af East Metal tilbage i 1998, og ved udgangen af 2018 skød han 20 mio. kr. ind i selskabet og øgede samtidig sin ejerandel til 68 pct.

Ib Andresen er dog ganske fåmælt om sin investering:

- For mig er der flere ting, der ikke er afsluttet, og derfor vil jeg ikke sige noget. Jeg regner med, at det finder en anden løsning. Som 89-årig bryder jeg mig ikke om at sidde alene som storaktionær i virksomheden, der skal flere til, siger han til Fyens Stiftstidende.

Samtidig med det ekstra kapitalindskud valgte Ib Andresen i april at skifte det meste af selskabets bestyrelse ud. Ind kom hans søn Erik Andresen, Bjørn Thorsen, der er administrerende direktør hos Ib Andresen Industri, Ralf Astrup, administrerende direktør hos Cabinplant, samt Peter Eriksen Jensen.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/erhverv/89-aarig-i-fuld-sving-Ib-Andresen-bliver-ejer-af-kaempestor-oest-koncern/artikel/3364588

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11