23948sdkhjf

Stålkommentar: Med forsigtige ambitioner

Opsvinget efter finanskrisen fortsætter, om end i varierende takt. Stålværkerne er bekymrede for stigende omkostninger og vil have korte aftaleperioder.
I april blev der produceret 127 millioner tons stål i verden, rapporterer World Steel Association. Det er 5 % mere end i april 2010, og kapacitetsudnyttelsen globalt er nu 82,8 %.

Lagrene vurderes at være relativt lave i store dele af verden som følge af den kraftige opgang i forespørgslen i slutningen af 2010 og starten af 2011, summerer Steel Business Briefing (SBB) i sin World Steel Report.

Både i voksende og modne markeder er stigningen i forespørgsler faldet, fortsætter SBB, men måske ikke så meget som ventet. Stålproduktionen i EU steg med 2 % i april, til 15,7 millioner tons. Fleksibel kapacitet er det, der gælder, når de europæiske stålværker skal klare deres marginaler, rapporterer SBB fra Steel Markets Europes konference i Barcelona i slutningen af maj og citerer ArcelorMittals commercial coordinator Edwin Basson:

- I den seneste finanskrise indså stålværkerne, at de er i stand til at tilpasse kapaciteten, så de kan være fleksible og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. På denne måde kan de håndtere en faldende efterspørgsel i Europa.

Basson vurderer, at de europæiske stålværker lige nu er på 75 % af deres kapacitet, et tal han tror kommer til at bestå et stykke tid.

Strenge EU-krav
Europæiske stålværker fører, via deres brancheorganisation Eurofer, en debat med EU-repræsentanter. Anledningen er det strengere krav på 30 % nedskæringer på udslip, som parlamentet formodes at stemme ja til. Tidligere var forslaget 20 %.

– Nogle af delmålene, som nævnes, går bare ikke at opfylde nu. Man skal ikke anmode om det, som er teknisk umuligt, siger Wolfgang Eder, formand for Eurofer og administrerende direktør for østrigske Voestalpine ved et møde i Bruxelles, som SBB deltog i.

Tysklands nye energipolitik, med beslutning om lukninger af kernekraftværker som svar på en voksende folkeopinion efter tsunaminen i Japan, fik kulpriserne til at stige i starten af juni. Dog skulle det samme prisniveau alligevel have været nået indenfor kort tid, ifølge analytikere, som SBB har talt med.

Skiftende aftaleperioder
Jernmalmsproducenten LKAB rapporterer, at de har lavet årskontrakter med et antal store europæiske kunder, med stigninger på 20 % fra 1. april. Mange malmkontrakter laves dog stadig på måneds- eller kvartalsbasis, ifølge Steel Index.

Repræsentanter for europæiske steel service centre i Europa, som SBB interviewede, konstaterer, at de selv gerne vil have halvårskontrakter for at slippe for at forhandle hele tiden, men at stålværkerne ikke vil binde sig for længere end et kvartal ad gangen, om de end vil det. En anden kilde, SBB har talt med, bekræfter, at det på det tyske marked i princippet udelukkende er bilindustrien, som får årsaftaler, og at det ofte gælder kvantiteten, ikke prisen. Italienske steel service centers rapporterer, at værkerne helst vil aftale månedspriser.

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079