23948sdkhjf

Nyt forretningskoncept sikrer Egatec lokal ordre

Fremover kan Egatecs kunder gratis få installeret automatiske pakke- og palleteringsrobotter. I stedet betaler de for det antal kasser, robotten pakker. Det oplyser Egatecs direktør, Mads Nychel, om virksomhedens nye ”pay-as-you-pack”-koncept, som han tror vi vil se mere af i fremtiden.

Det er et nyt koncept, som Egatec har lanceret, og nu har fået den første ordre i hus.

- Køb af en maskine er en stor investering. Med denne løsning har kunden ingen likviditetsbinding, risiko eller driftsomkostninger, men skal kun betale efter, hvad de forbruger. Det er økonomisk fleksibilitet, som vil åbne muligheder for SMV-segmentet til at investere i automation, fortæller han i en pressemeddelelse.

Første kunde er allerede i hus i form af Australian Bodycare, der har fået en ny, automatiseret pakkelinje, der både skal øge kapaciteten og forbedre arbejdsmiljøet.

Netop frigørelsen af likviditet er et vigtigt element for Australian Bodycare. Medejer Esben Kristoffersen udtaler:

- Vi er i en kraftig vækstfase, og vi investerer meget for at få vores brand markeret hos forbrugerne. I denne vækstfase har vi derfor brug for ikke at binde unødvendig likviditet i større anlæg, og derfor er ”pay-as-you-pack”-modellen en attraktiv løsning for os.

Her skal pakkerobotten Egapacker sammen med en toplukker både rejse, pakke og forsegle kasser med store og små æsker, som Australian Bodycares hår- og hudplejeprodukter findes i.

Den fynske virksomhed, hvis hovedkontor og produktion er placeret i Vissenbjerg, sælger i dag sine produkter på 15 markeder. I Danmark forhandles produkterne gennem Matas og nogle af landets apoteker samt en række online butikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078