23948sdkhjf
>

R&D har opgraderet testbænk for Vestas

I 2011 designede og leverede R&D en testbænk til gearkasser hos Vestas. Vindmøllerne har dog udviklet sig meget siden da, og derfor havde Vestas behov for en opgradering af testbænken for at garantere den rigtige evaluering af gearkassens adfærd under forskellige belastningsforhold.

Læs også: MHI Vestas henter den første strøm fra stor havmøllepark

- R&D’s afdelinger Test Systems og Service & Installation udviklede og leverede den originale testbænk. Derfor var det naturligt for os at involvere dem i opgraderingen af testbænken, siger Flemming Christensen, specialist hos Vestas.

Opgraderingen af testbænken blev påbegyndt med en forundersøgelse for at sikre, at specifikationen var i overensstemmelse med de nye betingelser og for at sikre, at opgraderingen ikke forårsagede nogen overbelastning af de eksisterende komponenter.

Efter engineering-delen af processen blev projektet overdraget til R&D Service & Installation. Afdelingen var ansvarlig for koordinering af de igangværende aktiviteter såvel som administrering af teamet, som både bestod af folk fra R&D og Vestas.

- Vi var på en stram tidsplan, hvilket krævede en effektiv udførelse af installationsarbejdet onsite. I denne kontekst var vores firmas størrelse en stor fordel, siger Jacob Olsen, business unit director for R&D Service & Installation.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.203