23948sdkhjf

Kinesere vil bygge vindmølle-prototype i Frederikshavn

Envision har lejet sig ind i MAN Diesel & Turbo’s produktionshaller i den nordjyske by.
Det er Envisions danske udviklingsselskab Envision Energy Denmark, der har lejet sig ind i MAN’s gamle produktionshal for to-takts-motorer. Lejemålet løber fra 1. oktober 2011 til 30. juni 2012, og fabrikken skal til at montere en ny prototype på en offshore-mølle.

Siden hen skal møllen sendes til Thyborøn, hvor den skal testes.

- Frederikshavn er en god placering for os i forhold til produktion og afskibning af denne specifikke offshore vindmølle til Thyborøn, da vejtransport af vores offshore vindmølle vil være kompliceret over land. Derudover er MAN’s produktionsfaciliteter af en størrelse og med en krankapacitet, der passer til formålet. Vi regner med at skulle bruge i alt ca. 10 kontraktansatte medarbejdere fra lokalområdet i løbet af perioden, siger rojektleder i Envision Energy Denmark, Jan Bisgaard, til Nordjyske Stiftstidende.

Der er i alt 758 kvadratmeter produktionsareal i fabrikshallen, som ligeledes er udstyret med en 100 tons kran.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093