23948sdkhjf

Cogétil Scandinavia opkøber konkursramt konkurrent

Cogétil Scandinavia har i mere end 35 år solgt håndterings- og overvågningsudstyr til industri, landbrug, transportsektoren, servicestationer og olieindustrien – blandt andet diesel- og benzinpumper, tanke, værkstedsudstyr, GSM-baseret tankovervågning og så videre.

Nogenlunde det samme har LD Handel, der efter 32 års virke desværre måtte erklære sig konkurs den 11. januar i år. Cogétil Scandinavia har valgt at købe konkursboet. Det oplyser Hobro-virksomheden i en pressemeddelelse.

- Selvom vi har været konkurrenter, har vi hver især haft vores styrker over for forskellige kundesegmenter. Men med opkøbet bliver det hele samlet på sigt, og det er en kæmpe fordel for kunderne, fortæller Lars Kristensen, direktør i Cogétil Scandinavia.

- Særligt omkring en række miljøprodukter, forskellige rengøringsmidler og absorberingsprodukter til servicestationer bliver vi nu endnu stærkere med opkøbet, supplerer han.

På længere sigt flyttes aktiviteterne til Hobro
I første omgang kører LD Handel videre fra adressen i Vejle, men på længere sigt er det planen at flytte de samlede aktiviteter til Cogétil Scandinavias adresse i Hobro.

- Lige nu har vi imidlertid fokus på at give LD Handels eksisterende kunder en god oplevelse, så de ikke oplever gener i forbindelse med konkursen, siger Lars Kristensen.

- Vi har længe gerne villet udvide og styrke vores egen virksomhed, og selvom det er på en ærgerlig baggrund med en konkurs, er jeg sikker på, at købet af LD Handel er det helt rigtige skridt fremad for Cogétil Scandinavia, som derfor sikkert vil komme til at vækste yderligere de kommende år, slutter Lars Kristensen.

Lars Kristensen købte Cogétil Scandinavia i 2008, da det var en lille enkeltmandsvirksomhed. I dag beskæftiger virksomheden ni mand.    

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078