23948sdkhjf

Stor interesse for at lave skudsøm til håndværkere

Lige før sommerferien inviterede ITW til jobdag på sit nordiske hovedsæde i Middelfart – det har resulteret i et væld af ansøgninger

Kun få i lokalområdet omkring Middelfart har været bekendt med, at ITW’s 100 år gamle bygninger faktisk rummer en af verdens mest avancerede sømproduktionsanlæg. Her benyttes den nyeste robotteknologi til at fremstille de søm, som tusindvis af tømrere og entreprenører over hele Europa bruger til skudmontage hver eneste dag.

Den fynske virksomhed mangler kvalificeret arbejdskraft og bød derfor den 30. juni indenfor til jobdag, hvor flere end 300 interesserede jobsøgere mødte op for at blive klogere på jobmulighederne. HR business partner, Kamille Smed Kristensen, fortæller om jobdagen: 

- Det var meget overvældende, at der kom så mange deltagere. Mange havde forberedt sig hjemmefra og taget deres egne udførlige CV’er og ansøgninger med, ligesom vi måtte kopiere ekstra ansøgningsblanketter flere gange i dagens løb, fordi interessen var så stor.

Flere ansættelser efter ferien
Alene på selve jobdagen endte ITW med at modtage 230 jobansøgninger, der hen over sommeren er blevet gennemlæst og besvaret. Derudover har virksomheden siden juni ansat flere nye medarbejdere i produktionen. 

- Modsat hvad mange umiddelbart tror, så er fremstilling af skudsøm en højteknologisk proces med konstant fokus på egenkontrol og kvalitetssikring. Derfor er det også vigtigt at have kvalificerede ansøgere, og her må vi sige, at jobdagen blev en stor succes, som vi sagtens kan finde på at gentage, slutter Kamille Smed Kristensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095