23948sdkhjf

Maskinproducent jagter ny direktør

Maskinproducenten Dal-bo har taget nogle gevaldige vækstskridt de seneste ti år. Og selvom Jens Chr. Hundahl kun har været på direktørposten i knap to år, er der nu brug for nye kræfter på ledelsesfronten. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.

For den østjyske virksomhed er klar med en ny ambitiøs strategi under ledelse af bestyrelsesformand Anja Plougmann, der tiltrådte i starten af juli.

Læs Jern & Maskinindustriens reportage fra Dal-bo her

- I den sammenhæng er administrerende direktør Jens Christian Hundahl og bestyrelsen blevet enige om, at Dal-Bo får behov for en anden profil til at lede virksomheden. Jens Chr. Hundahl fratræder derfor som administrerende direktør. Det er sket i fælles forståelse og gensidig respekt, oplyser Dal-bo.

Jens Chr. Hundahl fråtrådte 31. august. 

Intensiv jagt
Inden for de sidste 10 år er omsætningen næsten tredoblet, og i det seneste offentliggjorte regnskab voksede omsætningen med 22 procent hos virksomheden, der har cirka 80 ansatte og ligger i Vejle Ådal.

Bestyrelsen arbejder nu intensivt på ansættelsen af en ny administrerende direktør, hvis første opgave bliver at udarbejde og implementere en plan for den fremtidige udvikling af Dal-bo. Det skal ske med afsæt i den nuværende platform, der står på et solidt fundament af 70 års erfaring med udvikling og produktion af jordbearbejdnings-redskaber.

Jens Chr. Hundahl kom til virksomheden i november 2016, hvor han afløste Kaj Pedersen, der havde været ansat hos Dal-bo i 48 år. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11