De fleste vindmøllevinger er i dag fremstillet af kompositmaterialer. Et kompositmateriale består af plast forstærket med fibre, der kan være af glas, kul, kevlar eller et andet stærkt materiale. Fibrene ligger i lag oven på hinanden og holdes sammen af plasten, der også kaldes en matrix.
Styrken og holdbarheden af komponenter afhænger af materialernes egenskaber samt de designmetoder og kriterier man bruger, når komponenterne designes. Kompositmaterialer bruges på samme måde til andre store konstruktioner som skibe og fly.
Der er stort industrielt behov for at forbedre kompositmaterialernes egenskaber, fx udvikle materialer, der er lige så stærke, men betydeligt lettere for at spare energi og øge omkostningseffektiviteten.
Det er muligt at rykke grænserne for materialernes egenskaber ved at udvikle på materialerne, og ved at skabe større indsigt i hvordan kompositmaterialer fungerer på forskellige længdeskalaer, fx hvordan samspillet er mellem fibrenes egenskaber og grænsefladen mellem fibrene og den matrix de er indstøbt i. Det foregår gennem eksperimenter og matematisk modellering på mikroskala.
Tilsvarende kan de designmæssige muligheder, fx for at forebygge fejl i materialerne eller forudsigelse af deres levetid, udvides ved at udvikle bedre modeller for de kritiske grænsetilstande som fx udmattelsesbrud, brug af skadestolerante designmetoder og brug af mere avancerede modelleringsværktøjer baseret på fx kohæsive love til at beregne, hvad der sker i kritiske områder af materialet.
Den 32. materialekonference på Risø er organiseret af Afdelingen for Materialeforskning, Risø DTU samt Dansk Center for Kompositstrukturer og Materialer til Vindmøller. Konferencen afholde 5.-9. september 2011 på Risø.
Læs mere på
Risøs hjemmeside.
BREAKING