23948sdkhjf

Aalborg Universitet opruster inden for mekanik og produktion

Universitetet moderniserer sine laboratorier inden for mekanik og produktion for 70 mio. kr.
For at understøtte forskningen moderniseres Institut for Mekanik og Produktions 12 laboratorier i de kommende år for 70 mio. kr. med nyt udstyr og flytter sammen i et samlet miljø. Pengene kommer fra regeringens globaliseringspulje. Samtidig etableres der forpligtende handleplaner for tværfaglige forskningsaktiviteter for at sikre, at ambitionen om øget samarbejde føres ud i praksis.

- Med et øget samarbejde og laboratorier i topklasse styrker vi vores position som et af Danmarks absolut førende forskningsmiljøer inden for mekanik og produktion. Dermed får vi endnu bedre muligheder for at skabe ny viden om eksempelvis bedre produktdesign, lavere produktionspriser og mere pålidelige produkter til gavn for erhvervslivet, siger institutleder Martin Heide Jørgensen.

Instituttet blev en realitet sidste år og har i dag 125 medarbejdere og 450 studerende. Forskerne på det nye institut er opdelt i ni forskergrupper med fokus på centrale områder inden for blandt andet materialelære, mekatronik, produktdesign, produktionsprocesser og produktionssystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094