23948sdkhjf

Aalborg Universitet på vej med mobil produktionsrobot

To ph.d.-studerende er snart klar til at afprøve deres robot i praksis hos pumpegiganten Grundfos.
Ideen til ”Lille hjælper”, som robotten er blevet døbt, opstod for tre år siden, og i dag er det de to ph.d.-studerende Mads Hvilshøj og Simon Bøgh, der arbejder med den. De har taget udgangspunkt i kendt teknologi, som de vil lave mere mobil.

- Det særlige ved Lille Hjælper er, at den er mobil - en robotarm på hjul. I dag bruges mobile enheder mest på lagre, og stationære robot-arme bruges i produktionsmiljøer. Kombinationen af mobilitet og arm er ny, udtaler Simon Bøgh til Nordjyske Stiftstidende.

Installeres om tre år
Robotten navigerer ved hjælp af kameraer, laserscannere og lydsensorer, og de to forskere forestiller sig, at den blandt andet vil være velegnet til produktion af små serier, stikprøvekontroller eller sundhedsfarlige opgaver.

Første udgave af robotten har kostet 1 mio. kr. at udvikle, og version to, som er under udvikling, ventes at blive dyrere.

Udgifterne er delvist finansieret af Grundfos, som til gengæld også får fornøjelsen af at få den første robot installeret. Det sker efter planen om ca. tre år.

Se video af robotten: www.machinevision.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109