23948sdkhjf

Brand stopper produktionen hos Jensen

Onsdag gik der ild i et udsugningsanlæg hos den bornholmske producent af industrivaskemaskiner.
Ilden opstod ved 12-tiden onsdag, men allerede kl. 12.45 havde Bornholms Brandvæsen tingene under kontrol. Branden opstod i virksomhedens ventilationsanlæg, der trækker svejserøg ud fra produktionen.

- Alt inden i filteraggregatet er brændt. Vi slukkede først med vand for at sikre, at varmeudviklingen ikke skulle skade bygningen, og derefter fyldte vi filteret med skum for at sikre, at de sidste gløder blev slukket, siger brandinspektør Steen Finne Jensen til Bornholms Tidende.

Det er endnu uklart, hvad der var årsagen til branden, men brandinspektøren formoder, at der enten er tale om en gnist, der er blevet suget med op i ventilationsanlægget eller en fejl i installationen, der har udviklet varme.

Efter branden blev produktionen på Jensen Danmark stoppet, og den vil først blive genoptaget, når et alternativt ventilationsanlæg er installeret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078