23948sdkhjf

Nye direktører i ACO-koncernen

Den danske industrikoncern har udnævnt nye direktører for ACO Nordic og Plastmo.
Ulrik Haagen Olsen tiltræder pr. 1. februar 2011 som ny direktør i ACO Nordic. Han kommer fra en stilling som business unit manager i Velfac og har bred erfaring inden for systemsalg, som bliver et afgørende område i de kommende år for ACO Nordic.

Ansættelsen sker som led i en opdeling af virksomheden i to enheder: ACO Nordic A/S, som vil varetage salget af løsninger til regnvandshåndtering på veje og åbne arealer, og Plastmo A/S, som vil producere og markedsføre tagrender, plasttagplader samt andre beslægtede produkter.

Som direktør for Plastmo er udnævnt André Thomsen, der siden 2007 har været supply chain manager i virksomheden og spillet en vigtig rolle i de seneste års turn-around i ACO Nordic.

ACO Nordics nuværende administrerende direktør Jacob Henckel fortsætter som nordisk koncerndirektør i holdingselskabet ACO Nordic Holding, men vil ikke længere være involveret i driften i ACO Nordic. Efter en vellykket turn-around i driftsselskabet vil Jacob Henckel i stedet fremover fokusere på at eksekvere vækststrategier i alle de nordiske lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095