23948sdkhjf

L&H Rørbyg overtager dele af Promecon

MT Højgaard sælger serviceaktiviteterne i stål- og rørvirksomheden Promecon, og den tilbageværende del afvikles.
MT Højgaard har solgt Promecons serviceaktivitet til konkurrenten L&H-Rørbyg med virkning fra 15. december 2010.

- Promecons aktiviteter passer ikke længere til MT Højgaards fokus, og derfor har vi valgt at gå ud af dem. Serviceaktiviteterne får i L&H-Rørbyg en solid ny ejer, med dette område som omdrejningspunkt. Samtidig har markedet for de traditionelle stålprojekter de seneste år været vigende, så her afvikler vi vores få tilbageværende aktiviteter. Vi er meget tilfredse med denne løsning, siger MT Højgaards administrerende koncerndirektør Kristian May.

Serviceenheden har 133 medarbejdere og udgør den største del af Promecon, som er et 100 % ejet MT Højgaard-datterselskab. Den mindre projektenhed afvikles, og koncernen vil, så vidt det er relevant, tilbyde ansættelse til de resterende medarbejdere i MT Højgaards forretningsområde for stålbroer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08