23948sdkhjf

Ny universitetsuddannelse med speciale i produktionssystemer

Aalborg Universitet tilbyder fra 1. februar 2011 en ny uddannelse, der blandt andet er målrettet diplomingeniører, maskinmestre, skibsofficerer, skibsførere og ingeniørbachelorer.
Uddannelsen er en toårig kandidatuddannelse i produktion med specialisering i produktionssystemer. Kandidatuddannelsen bygger oven på den viden, den studerende allerede har, men giver en dybere og mere specialiseret viden inden for dette fagområde.

Uddannelsen i produktionssystemer sigter på at give kandidaterne tidssvarende og relevante kompetencer til analyse og udvikling af industriel produktion, såvel teknisk som ledelsesmæssigt. Industriel produktion er fundamentet for den værdiskabelse, der giver eksportmuligheder og dermed samhandel med omverdenen. Konkurrencen er som altid hård, så evnen til løbende at udvikle og optimere produktionen har stor betydning for os alle.

Varieret profil
Mens den traditionelle civilingeniøruddannelse er en kandidatuddannelse oven på en ingeniørbachelor, er en cand. scient. techn.-uddannelse som denne en kandidatuddannelse på samme akademiske niveau, men baseret på en mere varieret faglig profil hos den studerende, altså med en anden bachelorbaggrund end en ingeniøruddannelse.

Uddannelsen giver viden, færdigheder og kompetencer til en karriere inden for etablering, styring og innovativ udvikling af produktionssystemer i virksomheder, som beskæftiger sig med industriel produktion, offentlige såvel som private virksomheder og industrivirksomheder såvel som servicevirksomheder, herunder konsulentvirksomheder. Typiske stillinger i et karriereforløb er projektleder, produktchef, produktionsplanlægger, produktudvikler, systemudvikler, konsulent, produktionschef, teknisk chef eller direktør.

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejde, hvor studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, der skal undersøges. Samtidig er der på universitetet tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen, så de studerende høster erhvervserfaringer fra den "virkelige verden" også under uddannelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111