23948sdkhjf

Danish Aerospace Company åbner nyt datterselskab

Danish Aerospace Company åbner fredag officielt sit nye datterselskab: Danish Aerospace Company – Nord America i Houston.

Åbningen er en del af DAC’s strategi for at komme ind og levere udstyr til det kommercielle, bemandede rumfartsmarked, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Houston er ifølge Odense-virksomheden et indlysende valg, da det er her, NASA’s Johnson Space Center ligger. Centeret står for alle NASA’s bemandede rumfartsprogrammer, og i Houston findes også kontorer for de fleste private amerikanske rumfartsfirmaer, der spiller en central rolle i den fremtidige udvikling af det kommercielle rumfartsmarked.

- Etableringen af Danish Aerospace Company – North America, Inc. er et initiativ, vi har forberedt og set frem til i løbet af det sidste halve år. Med DAC-NA satser vi på at komme til at spille en endnu mere aktiv rolle i både NASA’s bemandede rumprogrammer og i de mange private rumaktiviteter, som er i gang i USA, siger Thomas A. E. Andersen, administrerende direktør for Danish Aerospace Company og bestyrelsesformand i det nye datterselskab.

- Målet er at kunne bidrage med udstyr til en bred vifte af kommercielle rumflyvninger indenfor overvågning af astronauter og rumturisters sundhed samt personer i andre ekstreme miljøer. Vi bygger på tre årtiers rumfartserfaring med hensyn til respiratorisk udstyr, motionsudstyr, bærbar teknologi til overvågning af medicinske nøgleparametre og vandrensningsteknologi, fortsætter han.

David Zuniga er blevet ansat som general manager for det nye selskab. Han har en omfattende kommerciel og statslig rumfartserfaring, senest fra Center for Advancement of Science in Space, som forvalter det amerikanske, nationale forskningslaboratorium på den internationale rumstation for NASA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11