23948sdkhjf

Medarbejdere tager en ekstra tørn på Søby Værft

Ærø-værftet har så travlt, at de ansattes arbejdsuge de kommende fire uger bliver sat op til 55 timer.
En nybygning af en hjemmeværnskutter og et par store reparationer har presset kapaciteten på Søby Værft til det yderste. Derfor er samtlige medarbejdere blevet bedt om at tage 55 timers arbejdsuger de kommende fire uger. Det skriver Fyns Amts Avis.

Samtlige medarbejdere er gået med til de ekstra timer, for det er en del af en aftale, der blev lavet med ledelsen under finanskrisen. Dengang blev der indført et omvendt overtidssystem, hvor medarbejderne kunne tage timer fri, når der ikke var så meget at lave.

- Vi ved, at der fra værftets ledelse har været kæmpet for at fastholde så mange ansatte som muligt, og i perioder har der også været måske 20- 25 mand for meget, hvilket jo har ædt en del af værftets overskud. Nu er tiden til at ”betale tilbage”, og det gør vi alle med stor fornøjelse, siger værftets tillidsmand Benjamin Duys til Fyns Amts Avis.

Værftsdirektør Roar Falkenberg ser optimistisk på fremtiden og regner med ”et godt overskud” i 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11