23948sdkhjf

Industrivirksomheder henter store forbedringer

De fem virksomheder som stiftede DAMRC har opnået dramatiske forbedringer i produktiviteten indenfor forarbejdning af emner i aluminium, støbejern og stål i centrets første teknologiprojekt.
Virksomhederne er netop nu ved at lægge sidste hånd på projektet, der blev søsat i maj – og resultaterne er bemærkelsesværdige.

Gennem brugen af vibrationsanalyseværktøjer, som er doneret af Boeing og University of Sheffield Advanced Manufacturing Research Centre With Boeing (AMRC), som er et partnerskab mellem det britiske universitet og Boeing-koncernen, har de danske virksomheder opnået produktivitetsforbedringer på 20- 50 % ved fræsning i aluminium.

Styrket konkurrenceevne
- DAMRC’s første projekt er et skoleeksempel på, hvordan industrien, offentlige myndigheder og forskningsverdenen gennem samarbejde kan opnå helt konkrete effektivitetsforbedringer og styrke industriens konkurrenceevne på det globale marked, siger Ole Lauridsen, som er formand for DAMRC og chief technology officer hos Terma.

Danish Aerotech i Karup er en af de fem virksomheder, der har deltaget i DAMRC’s første projekt. Virksomheden ønskede at optimere en delproces i produktionen af et stort komplekst emne i aluminium og opnåede gennem vibrationsanalysen en samlet reduktion af tidsforbruget i den pågældende produktionsproces på en CNC-styret fræsemaskine på hele 48,3 %.

- DAMRC’s første teknologiprojekt har været til stor gavn for Danish Aerotech, fordi det både har betydet en stor forbedring i en helt konkret produktionsproces, men også fordi vi gennem en god kombination af teori og praktisk uddannelse af vores medarbejdere kan overføre denne læring til nye projekter – og dermed styrke vores konkurrenceevne, siger Danish Aerotechs administrerende direktør Jan Jørgensen.

Stort udviklingspotentiale
Foruden Danish Aerotech har Multicut, Terma og Vestas Nacelles deltaget i projektforløbet. som har varet i knap seks måneder. Alle deltagerne har oplevet en markant produktivitetsforbedring af de konkrete produktionsprocesser, som de har bragt ind i projektet.

Praktisk træning og uddannelse har fundet sted hos Unimerco A/S i Sunds, og selve undervisningen er blevet varetaget af tilrejsende eksperter fra Boeing og University of Sheffield.

- Vi tror, at der er et meget stort udviklingspotentiale, når man bringer industri, offentlige myndigheder og forskningsverdenen sammen. Det viser DAMRC’s første projekt, og det viser de mere end 10 års erfaring med AMRC i Sheffield, hvor Boeing sammen med University of Sheffield og industrien har opnået bemærkelsesværdige resultater, siger Jan Närlinge, der er president for Boeing Northern Europe.

DAMRC er en forening af danske virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner dannet i 2009 i samarbejde med Boeing og AMRC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095