23948sdkhjf

Dette års ølkrus er næste års tallerkner

Genanvendelse skal være gennemsigtigt, mener arrangørerne af Northside Festival. Nu har de lavet deres eget, lukkede plastikkredsløb.

Når gæsterne tjekker ind på Northside 2018 og tager den første bid af et måltid, bliver det af en tallerken lavet af dette års plastikaffald. Festivalen har nemlig konstrueret sit eget lukkede kredsløb, der sikrer, at årets affald bliver bragt tilbage til festivalen som genanvendte produkter næste år.

- Sikkerhed for genanvendelse går tabt, når man sælger plasten videre til et selskab, der sælger det videre til højstbydende. Man aner ikke, hvor mange mellemled, det skal igennem, og hvor i verden det havner. Og vigtigst af alt mister man styringen med om affaldsressourcerne bliver genanvendt eller brændt. Det er langt fra tilfredsstillende, når man prøver at køre et ansvarligt og bæredygtigt koncept. Derfor vil vi gerne have styr på plasten gennem hele processen, siger Jakob Baungaard, ressourceansvarlig på Northside Festival.

Festivalen har taget konsekvensen af den manglende styring og tester deres eget lukkede kredsløb for plastikaffald, hvor de holder hånd i hanke med plasten, fra det indsamles til det vender tilbage til festivalområdet næste år.

Vask af ølkrus
Helt konkret har Northside lavet en aftale med Dansk Affaldsminimering i Langå, som aftager plastfraktionen fra festivalen i Aarhus. I langå står der et nyt anlæg, som snart går i drift, og som har ageret testcenter for Northsides kredsløbsprojekt.

- Vi har prøvet at få vasket vores ølkrus andre steder, hvilket har vist sig umuligt i Danmark, så dette nye anlæg i Langå er det eneste sted, der kan håndtere snavsede ølkrus. Dem har vi som bekendt temmelig mange af efter sådan en festival, så det er et helt oplagt at gå forrest sammen med partnere med sammen værdisæt og vise nye veje og muligheder for genanvendelse af plastaffald, siger Jakob Baungaard.

På anlægget bliver affaldet vasket, granuleret og solgt videre til en producent, der uden værditab omdanner det til nye råmateriale til fødevareemballage, som skal bruges på festivalen 2018.

Ny adfærd
Håbet er at sætte yderligere skub i adfærdsændringen blandt gæsterne, hvor det bliver en integreret del af festivaloplevelsen at affaldssortere og tage et medansvar, siger Jacob Baungaard. 

- Det er svært at få almindelige mennesker til at interessere for renovation, når processen bliver alt for lang og ikke-transparent. Det kan have den konsekvens, at folk bliver ligeglade, hvis de ikke kan se helt klart, hvad der kommer ud af deres indsats for bedre affaldssortering, eller ligefrem undgår at sortere, fordi de tror, alting alligevel bliver brændt af. Det er netop den gamle festivalpublikumsadfærd, vi arbejder hårdt for at få gjort op med og i stedet få folk til at tage et medansvar, så vi kommer et skridt nærmere vores vision om at blive en affaldsfri festival, siger Jakob Baungaard og fortsætter: 

- Når man som gæst opdager at den tallerken man står og spiser af er lavet af det ølkrus man affaldssorterede sidste år giver affaldssortering og den bæredygtige indsats pludselig bedre mening og bliver relevant for den enkelte, slutter Jakob Baungaard. 

Sidste år blev 76 procent af alt affald på festivalen sorteret til genanvendelse, hvor 2,5 ton var ren PP-plast.

Målet for i år er 78 procent. Opgørelsen forventes i sensommeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08