23948sdkhjf

Envotherm modtager det største beløb fra Fornyelsesfonden

Producent af anlæg til spildevandsrensning Envotherm modtager 14,9 mio. kr. fra Fornyelsesfonden til virksomhedens nyudviklede vandrensningsteknologi.
Envotherm har udviklet en vandrensningsteknologi, der ved hjælp af inddampning kan rense industrielt proces- og spildevand og Fornyelsesfonden har nu støttet projektet med 14,9 mio. kr.

Det vil sige, at virksomheden nu kan sælge sine produkter med en 2-årig produktgaranti, som kan hjælpe til at få potentielt usikre kunder til at investere i produktet. Dette vil kunne skaffe Envotherm de nødvendige kundereferencer, der kan sikre den fortsatte afsætning.

Fordele ved teknologien
Envotherms anvendelse af inddampningsteknologi til spildevandsrensning er perspektivrig grundet den miljømæssige effekt ved ressourcebesparelse, og teknologiens evne til at rense vandet.

Teknologien kan anvendes i mange industrier, herunder flisfyrede fjernvarmeværker, der typisk har behov for at få fjernet tungmetaller. Fjernvarmeværker bruger en del almindeligt drikkevand i forbindelse ved utætheder i rørledninger. Genanvendelse af renset procesvand vil kunne reducere dette forbrug væsentligt, idet Envotherms anlæg kan rense vandet, således at 95-99 % af det beskidte vand kan genanvendes.

Andre industrier, der i dag kan nyde godt af teknologien, er de industrier, der udleder spildevand indeholdende hormonrester, olie, emulsioner, tungmetaller, affedtningsmidler, slop-oil, medicinrester m.v., blot hovedbestanddelen er vand.

Vandmangel er et af verdens store udfordringer, og udgifterne til industriel spildevandsudledning er stigende. Derfor er der et stort markedspotentiale for miljø og omkostningseffektive løsninger. En målrettet indsats over for fjernvarmesektoren kan desuden være med til at styrke eksporten af det danske fjernvarmekoncept

Forventet effekt af støtten
Envotherms projekt har et budget på 18,6 mio. kr. og forventer efter fem år at have 35 ansatte. Endvidere forventer Envotherm at væksten i omsætningen efter 5 år er på 150 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085